jeg vil tale om arbejde.
jeg vil tale om det billede der tegnes,
af det menneske som villigt, med glæde, påtager sig arbejdet, som
et forbilledligt menneske
jeg vil tale om judge-bennet. en dommer
fra iowa, som i en dokumentarfilm jeg så om the war on drugs,
udtalte, om den dom han netop havde fældet: i did an injustice today
jeg undrer mig over hvorfor
judge-bennet ikke opsiger sit arbejde
jeg vil vide, ud fra hvilke præmisser
det lader sig gøre for ham at sætte videreførelsen af embedet over
sin etik
jeg tænker på vedkommende, måske en
skiltemager, som udførte sin bestilling og skrev: no colored allowed
på en metalplade som skulle opstilles i sydafrika
jeg tænker på noget som i tilbageblik
nærmest bliver en monstrøsitet
hvornår bogstaverne under processen
med at udføre skiltet blev fatale
jeg er usikker på, om det giver mening
at foretage sådan en zoom, om det er et kuriøst perspektiv som kun
lader sig gøre på grund af min afstand til hændelserne
at der på et tidspunkt bare stod n på
det skilt, at der på et tidspunkt bare stod no
efter endt arbejde: no colored allowed
nogen transporterede skiltet videre. et
menneske bankede den pæl, skiltet er monteret på, ned i jorden.
fataliteten som noget der stadigt indtræffer.
jeg vil tale om den skiltemager. om
judge-bennet.
om det billede jeg ser tegnet af
medborgerskab, som lig med en ultimativ villighed, en parathed til at
gøre hvad man bliver bedt om
jeg vil tale om udlændingestyrelsen
om den procedure der ligger til grund
for om et menneske kan opnå asyl
proceduren baserer sig ofte på et
skøn, fordi den der har søgt asyl sjældent er i besiddelse af
dokumenter der kan bevise hendes eller hans udlægning af de
hændelser der lå til grund for flugten
man skønner så om det menneske der
har ansøgt om asyl fremstår troværdigt
man ligger vægt på konsistens. hvis
asylansøgeren i den periode det tar at behandle vedkommendes sag,
det kan vare år, giver varierende oplysninger om de hændelser, der
ligger til grund for flugten, kan det modarbejde vedkommendes sag
jeg vil tale om hvor grænsen for
villighed går.
jeg antager, at medlemmerne af
udlændingestyrelsen bedriver en praksis mod bedre vidende.
at man ikke kan forvente sådan en form
for konsistens af et menneske, navnlig ikke et menneske som er udsat
for det varige pres sådan en ansøgelsesperiode må være. det
antager jeg at de ved.
jeg vil tale om det portræt der tegnes
af det menneske som ikke arbejder.
det billede, der langsomt fremmanes, af
den ikke-arbejdende som et menneske uden moral.
jeg vil tale om den mistænkeliggørelse
der finder sted og dækker alle livets områder. den ikke arbejdendes
samfundssind, madvaner, æstetik, uvilje til at rytte op i baghaven,
evne til at opdrage børn
jeg vil holde hende ansvarlig, som i
radioen paralleliserede det, at modtage offentlige forsørgelse og at
være pædofil og sagde: det er mennesker uden for pædagogisk
rækkevidde, de lever efter andre regler, for hendes udtalelse.
jeg vil vide om hun med glæde
indskriver sig i traditionen for at skandalisere en gruppe menneskers
seksualitet som et led i en argumentation for at fratage dem
rettigheder. jeg vil vide om hun forventer at det vil nedsætte
mændgen af incest-tilfælde hvis man ophørte med at yde
ikke-arbejdende livsunderhold. men jeg husker ikke hendes navn.
jeg vil tale om den førtidspensionist
der fortalte om hvordan hun igen havde været tvunget til at forholde
sig til en anonym anmeldelse til kommunen, denne gang fordi det
fremgik på hendes blog at hun købte økologiske madvarer, en
mistænksom borger kunne ikke forstå hvordan hun havde råd til det
jeg vil tale om, hvorfor det er
legitimt at mene, at man skal straffes for ikke at arbejde
jeg vil vide, på hvilket grundlag man
ser grund til at betragte det ikke at arbejde som en forbrydelse
jeg vil tale om den virksomhed, som
ikke kun sker i embedets medfør, men som kan omfatte at varetage et
embede. det daglige virke.
en totalt uophøjet form fordi det, at
have et dagligt virke er et uundgåeligt resultat af at være til
jeg vil tale om den virksomhed af to
årsager
jeg vil tale om den fordi den er fælles
for alle
og fordi alle, i det altgennemgribende
virke, modsat embedet der påstår et mellemled, er identisk med det
de gør
